Med hvilken ret udtaler du dig? Få styr på din moralske adkomst
ARGUMENTATION. Når du tager ordet og skal overbevise, skal du være kritisk over for dig selv og din troværdighed. For modtageren fælder dommen uden tøven: Er du den rette til at tale om emnet? Har du adkomst til det? Det afgør nemlig ofte om du har succes eller fiasko.
Af Leela Legêne Thomsen, retorisk rådgiver, cand.mag. i retorik
Helt generelt handler adkomst om hvordan publikum vurderer ens ret til at udtale sig om et emne. Her er det afgørende hvilken rolle, erfaring eller egenskab du præsenterer dig med. Ofte er der mange gode løsninger, så brug gerne lidt tid på at pille dig selv i navlen. Skriv så mange idéer ned som muligt før du udvælger den fremstilling der passer bedst til det emne du skal tale eller skrive om. Nedenfor præsenterer jeg fire forskellige typer af adkomst som du kan lade dig inspirere af.
Erfaringsbaseret
Den mest almindelige form for adkomst etableres gennem erfaring. Som afsender bliver man interessant at lytte på fordi man har en særlig viden inden for et fagområde. Du kan fx påberåbe dig en erfaringsbaseret adkomst via titel, job, uddannelse eller fritidsinteresse. Det kræver at du har et særligt kendskab til emnet. Og at du gør opmærksom på denne ekspertstatus hvis modtagerne ikke på forhånd er klar over det. Hvis du er tidligere juniormester i håndbold, har taget en gartneruddannelse eller er vokset op i en præstefamilie, så er det måske ikke noget alle ved om dig, men det kan give dine ord større gennemslagskraft. Denne adkomsttype er særlig effektfuld hvis du formidler viden til andre uden for fagfælleskabet.
Eksempel: Som kræftlæge oplever jeg at ...
Identitetsbaseret
Faktisk kan alle de mest universelle oplysninger om dig bruges til at etablere adkomst til dit emne. Den identitetsbaserede adkomst siger mere noget om hvem man er, end en bedrift man har opnået, og er derfor en mulig taleposition uanset længden på dit cv. Her fremhæver du en oplysning af demografisk karakter med den funktion at konkretisere, “som hvad” du taler. Det kan være alder, nationalitet, geografisk område, køn, familieroller, sociale og økonomiske forhold, sundhedsstatus, beskæftigelse, civilstatus, sexualitet og det kan fx også være forhold som hundeejer, husejer, billist, cyklist osv. Ved at gennemgå̊ en række oplysninger som beskriver dig som afsender opstår der mange forskellige muligheder for at positionerer dig i en debat eller samtale.
Eksempel: Jeg er en hårdtarbejdende familiefar fra Københavns Vestegn ...
Kontrastbaseret
En anden effektiv måde at etablere adkomst på er ved at sige det modsatte af hvad folk forventer af dig. Du skal altså finde et modsætningsforhold mellem din karakterfremstilling, og en holdning du har. Den kontrastbaserede adkomst konstrueres enten gennem en identitetsbaseret adkomst, altså den adkomst du har på grund af den du er, eller en erfaringsbaseret adkomst som du fx har opnået qua dit job eller din uddannelse. Formålet med den kontrastbaserede adkomst er at pirre folks nysgerrighed.
Eksempel: Som klimaaktivist synes jeg vi skal spise mere svinekød ... (Den overraskende pointe er at svinekød giver et bedre klimaaftryk end oksekød)
Unik adkomst
Den sidste form for adkomst er sjælden. Den bygger på den personlige beretning og kan i princippet bare være en enkel oplevelse du har haft. Den unikke adkomst kan fx være med til at nedbryde tabuer, men vigtigst af alt har adkomsttypen potentiale til at skabe forandring. For du har et perspektiv som er sjældent, og dermed kan du give andre stof til eftertanke. Som da Emma Holten delte sin oplevelse med hævnporno for at ændre digitaliseringsloven. Eller da tv-værten Abdel som den første satte ord på at være homoseksuel muslim for at hjælpe andre danske muslimer. Eller Gretha Thunberg, der lærte os at klimakrisen er lettere at forstå med en diagnose som aspergers, hvor der ikke er nogen gråzoner: Enten går jorden under, eller også gør den ikke. Du kan jo stille dig selv spørgsmålet: Hvis ikke jeg taler, hvem skal så?
Konklusion og flere eksempler
Grundpræmissen er altså kort fortalt at folk skal hjælpes på vej til at synes at du er den rette til at udtale dig. Det samme gælder når du kommunikerer for din virksomhed. Hvorfor er det lige præcis din virksomhed der skal kæmpe for ligestilling, miljøhensyn, folkesundhed eller en helt fjerde værdi? Gør det krystalklart: Jeg taler på vegne af min branche … Som dansk virksomhed har vi mulighed for … I 10 år har vi begået denne fejl, men …
Så her er nogle sidste eksempler:
- Som sushi-restaurant kan vi gøre en forskel for verdenshavene ved at vælge bæredygtig fisk
- Som kvindelig iværksætter vil jeg kæmpe for flere kvindelige bestyrelsesposter
- Som topleder går jeg efter kandidater med huller i cv’et
- Engang løb jeg altid tør for strøm, og derfor startede jeg denne mobile ladervirksomhed
Du kan faktisk arbejde med at styrke din adkomst i stort set alle former for kommunikation. Det er uanset om du skal skrive en blogpost, holde et oplæg på dit job, skrive en e-mail, opdatere jeres kernefortælling eller måske endda udvikle en helt ny kampagne.
Denne artikel er publiceret den 17. april 2022.