Tips til den gode skriveproces: slut med ørkesløse omskrivninger 

I dette blogindlæg vil jeg hjælpe dig med at skrive bedre tekster. Du kender sikkert følelsen, når man skal i gang. Man sidder foran den tomme, hvide skærm. Man skriver lidt, og ret hurtigt ryger man ud i ørkesløse omskrivninger. Man føler hele tiden, at der er noget galt. Men hvad? Her får du mine bedste tips til en god skriveproces, der hjælper dig frem mod et godt resultat på kortere tid.

Af Kaare Thomsen. Foto: jeshoots.com on Unsplash

Fase 1: Skriv løs

Du kan sagtens starte med bare at skrive løs. Vær ikke for bange for sproglige fejl og mangler - dem klarer du senere. Dit skriveri kan suppleres med research, brainstorm, mindmaps og samtaler. Den første fase må gerne være kreativ, inspireret og lidt uforpligtende.

Er det svært at komme i gang? Så prøv det fremragende værktøj tænkeskrivning. Metoden går ud på, at du skriver et "brev" til dig selv om emnet. Formulér dine tanker helt frit. Skriv gerne i hånden og i mindst 5 minutter uden ophold. Komma- og stavefejl gør ingen skade, for teksten skal kun læses af dig. Når først det kører, kommer ideerne. Du er i gang!

Tænkeskrivningen skulle gerne ende med, at du får hul på skriveriet. Start med den del af teksten, du har mest lyst til at arbejde med – ikke nødvendigvis begyndelsen af værket. Og husk: Mængde er vigtigere end kvalitet på dette stadium. 

Fase 2: Tænk over formål, modtager og afsender

Efter den indledende skrivefase, hvor du har frembragt en god mængde råtekst, er det på tide at blive mere målrettet. Undlad fortsat at rette formuleringer og stavefejl, for det er materialet endnu ikke modent til. Vi skal op på et højere niveau: teksten som helhed.

Du skal nu se på 3 vinkler, nemlig formål, modtager og afsender. Prøv at svare på disse spørgsmål:

1) Hvad er budskabet og tekstens formål? Hvilken forandring i verden skal den skabe? Skal din modtager overbevises eller blot informeres? Er din tekst et (godt) svar på et problem eller spørgsmål? Jo mere forståeligt og kortfattet du kan forklare dette, desto bedre bliver din tekst. Forklar det helst i én sætning på højst 7 ord. Så bliver det skarpt.

2) Hvem er tekstens modtagere (eller modtager)? Er de interesserede i emnet, og hvilken indstilling har de som udgangspunkt? Er de handledygtige i forhold til sagen?

3) Hvordan bliver du opfattet som afsender? Synes modtageren, at du har den rigtige adkomst til at udtale dig om emnet? Bliver du opfattet som kompetent, hæderlig og venlig? Fremstår du i det hele taget som den person, du ønsker at være?

Omskriv teksten eller dele af den, så den kommer til at passe med din analyse. Slet det, der ikke passer ind. Nu er du godt i gang med at skrive en god tekst, for den begynder at imødekomme kravene til emnet, dig selv og ikke mindst din modtager. Men husk stadig: Vi er i de store linjer, så ikke noget med at rette ord og kommaer. Det er stadig for tidligt.

Når du har tjek på denne del, må du gerne rose dig selv. Det er velfortjent, og din tekst begynder at tage form.

Fase 3: Find det gode forløb af afsnit og pointer

Din tekst skal have det rigtige flow ligesom en film. Du skal simpelthen finde ud af, hvilket forløb du sender din læser igennem. Sådan gør du i praksis:

1) Find dine pointer, og lav en rækkefølge af dem. Her er det en god idé at arbejde uden at se for meget i teksten. Prøv med post-it-sedler på skrivebordet, eller opstil en håndskrevet liste. Byt rundt, indtil du har det flow, der passer bedst til læseren.

2) Nu skal du omskrive dine afsnit. Hver pointe skal være ét afsnit. Sådan gør du: Hvert afsnit starter med en pointesætning, altså en sætning, der opsummerer hele pointen. Alle de følgende sætninger i afsnittet uddyber denne pointe. Ingen sætninger i afsnittet må handle om andet end pointen. Når du skriver afsnit på denne måde, bliver teksten klar og logisk. Dine læsere vil elske dig for det.

Fase 4: Arbejd med sætningerne

Nu er det endelig tid at arbejde med de sproglige detaljer. Her er nogle tips om at skrive gode sætninger.

1) Informationstæthed og sætningslængde: Dine sætninger må helst ikke være for lange - højst 20 ord. Hver sætnings opgave er at formidle én information. Dette skal du ikke se som absolutte krav, men som en tommelfingerregel.

2) Lækkert sprog: Sætninger må gerne lyde godt. Det opnår du fx ved at lade dem starte og slutte med de mest spændende ord. Eksempel: 60 procent af børnene dumper på balletskolen inden for de første 6 måneder. Sætningen starter og slutter med de chokerende tal, og det er godt. Meget bedre, end hvis du havde skrevet: Det har vist sig, at 60 procent af børnene dumper inden for de første 6 måneder på balletskolen. Den starter og slutter med mindre spændende ord, og det er dårligt.

Fase 5: Arbejd med ordvalget

Ordvalget kan du sagtens arbejde med helt intuitivt. Hvilke ord lyder godt? Er ordene præcise? Kender læseren dem? Her er nogle tips, der kan give dig mere systematik:

1) Tjek om dine ord er præcise nok. Kommer du til at skrive rejse, dér hvor flyrejse havde været bedre? Af en eller anden grund kommer man ofte til at skrive lidt for abstrakt, og det kan gå ud over læserens oplevelse.

2) Slet overflødige ord. Skriv en god idé eller bare en idé i stedet for en meget god idé. Det gør teksten mere stilren og karakterfuld.

3) Undgå slapt og klichéagtigt billedsprog. Skriv ikke, at et problem sparkes til hjørne, hvis du dermed vil sige, at problemet ikke løses nu, men senere. Udtrykket bruges så ofte, at det er blevet en slidt kliché. Det gør ikke noget godt for din tekst, tværtimod. Skriv tingene ligeud i stedet for at bruge dårlige billeder.

4) Spar på bureaukratiske ord og vendinger. Hvis du ikke er advokat, er de måske ikke så gode. Pågældende, i henhold til og samt kan give en sprogtone, som måske ikke passer til lejligheden. Tænk først og fremmest på læseren. Hvad oplever han?

Læs flere blogindlæg >

Abonnér på bloggen >

Publiceret 15. maj 2017