Fortæl dig selv rigtigt. Undgå forsvindingsfælden

For nylig fik jeg en brochure i hånden om et emne, som interesserer mig. Umiddelbart en flot og professionel publikation. Man kunne se, at der var gjort noget ud af den. Godt layout, klare budskaber, velskrevet brødtekst. Alligevel føltes brochuren komplet ligegyldig. Og jeg ved godt hvorfor: Brochurens afsender var gået pladask i forsvindingsfælden.

Af Kaare Thomsen, underviser i forhandling, retorik og samtaleteknik

Problemet med brochuren var, at man ikke rigtigt forstod, hvem den kom fra. Forfatteren må have brugt alle sine kræfter på at beskrive firmaets produkter og løsninger. Der stod en masse om de problemer, firmaet tilbyder at løse, og hvor væsentligt det er at gøre noget ved dem. Men hvem står bag? Hvor er personerne, og hvad er deres adkomst til at belære os andre? Det får man ikke noget særligt at vide om, og derfor er brochuren - for nu at sige det ligeud - makværk. Set med kommunikationsøjne.

Hvis du skriver en tekst om et projekt, en serviceydelse eller et firma, fx til en brochure eller en hjemmeside, gør du sandsynligvis meget ud af det. Du bruger tid, du beder andre om råd, og du gennemskriver flere gange. Teksten skal være så god, som du overhovedet kan skrive den! Du forklarer side op og side ned om produkter, serviceydelser eller behov. Argumenter og atter argumenter. Men pas på. Du har måske dit fokus et lidt forkert sted.

Jo, du har ret. Gode argumenter er vigtige. De kan ikke undværes. Men vigtigere end alle verdens argumenter er relationen mellem dig og din modpart. Hvem du er, eller hvem du opfattes som, hedder etos i retorisk fagsprog. Jeg har skrevet om etos i andre indlæg her på bloggen. I dette indlæg vil jeg uddybe med de to begreber persona og voice. To tænkemåder, der kan gøre dig synlig og give dine budskaber vægt. 

En persona er en slags model af dig - en mental figur, der repræsenterer dig, som du gerne vil ses. Det er en kombination af, hvad du fortæller om dig selv, hvad andre fortæller om dig, og hvordan du fremtræder. På LinkedIn og Facebook bygger enhver af os en persona op. Et offentligt billede udadtil, der er lige så forskønnet som et rokokomaleri. Vi fremviser noget, der næsten er en fiktion. Det er sådan, vi fortæller os selv.

Men her vil jeg gerne udfordre dig lidt: Pas på, du ikke bliver for korrekt. Du skal ikke blot fremstå som "passende" eller "kvalificeret". Du skal måske også opdyrke et særpræg. Og hvorfor nu det?

Læser du krimier? Har du tænkt over, hvorfor du har lyst til at læse dem? Jeg har et bud: Hovedpersonen har altid én specifik egenskab, der gør ham eller hende exceptionel. Detektiven i en krimi er ofte lidt dysfunktionel: småsur, fraskilt, fordrukken eller traumatiseret. Men - han er samtidig en exceptionel begavelse på ét område. Den franske krimiforfatter Pierre Lemaître har opfundet en superhelt, der er handicappet og 135 cm høj. Han er skadet af sin afdøde kunstnermors misbrug under graviditeten. MEN - han er en fænomenal tegner! Også det har han nemlig fra sin mor. Og denne evne - hans skitser og tegninger - indgår i den geniale opklaring af forbrydelser. Og derfor gider vi læse bogen. Vi drages af det særlige.

Jeg tænker sådan her: Hvis din persona skal gribe læseren eller modparten, må du have ham til at opdage dén egenskab ved dig, som gør dig exceptionel. Der skal være en kobling til det, som sagen handler om, men den må gerne være lidt langt ude. Hvis det specielle ved dig er en social evne, må du have det til at fremgå (gerne uden at sige det direkte). Hvis du har oversat Homers værker fra oldgræsk til dansk, og du søger job som tekstforfatter i et reklamebureau, må oplysningen tilfældigt på bordet på en eller anden måde. Hvis du har en hukommelse, der slår alle andres, skal den være synlig, uden at det hele drejer sig om dén. Søger du job som leder af en high tech virksomhed, er det ikke ligegyldigt, at du har reddet en turist fra at drukne i Vesterhavet. Pointen er: Du er fænomenal på ét punkt, og det er en vigtig brik i det puslespil, jeg kalder din persona.

En lignende udfordring er det, som man i retorikken kalder voice. Dette begreb kan beskrives som det særlige ved den måde, du bruger sproget på. Jeg undrer mig ofte over, at folk, der søger et job, prøver at lyde som alle andre, der søger samme job. Og at folk, der forfatter en brochure om stresshåndtering, forsøger at lyde som typiske stresskonsulenter. Det er jo som at bede om at drukne i mængden.

Men desværre, kære læser, kommer jeg til at svigte dig her. Jeg kan ikke give dig nogen værktøjer til at udvikle en personlig voice. For så ville den netop ikke være personlig. Jeg kan ikke sige til dig: Skriv som Dan Turrell. Han havde godt nok en særlig stil, som var hans voice, men den var netop hans og ikke din. Du må finde din egen vej.

Arbejdet med din persona og voice er en form for optimering af din etos. Af dig som afsender - og i sidste ende af relationen mellem dig og din modtager. Det er på én gang lidt abstrakt - og meget konkret! Tænk sagen igennem, næste gang du forsøger at score drømmejobbet med dit livs bedste ansøgning, eller du vil skrive en god tekst til en brochure eller hjemmeside. Når du ikke forsvinder, så betyder det nødvendigvis, at du er synlig. Og hermed er vejen til succes forkortet.

Læs flere blogindlæg >

Abonnér på bloggen >

Publiceret 1. august 2017

Kursusanbefalinger

Vi arbejder med emnet på kurserne

Skriv så det virker ...

Argumentation og samtaleteknik ...