Udskriv

Retorik og lederskab

Brug dit sprog effektivt når du har ordet

Lederskab handler ikke kun om ledelse, men også om andre situationer hvor du træder i karakter. Det kan være som mødeleder, projektleder, koordinator, tovholder, vært, moderator eller måske endda som underviser. Her er det altafgørende at du bruger din taletid rigtigt. Men hvad er "rigtigt"? Hvad er din opgave dybest set? Skal du inspirere? Være tydelig? Skabe tillid? Få opbakning til en idé? Uanset hvad, så har du typisk kun ét skud i geværet. Når du har talt, går verden videre, og du kan hverken tage ordene tilbage eller forsøge igen. Så de ord du siger, skal helst være dem der klarer opgaven bedst. Hvordan du arbejder med det, lærer du på dette kursus, som vi holder internt i organisationer. Kurset har vægt på det praktiske, og cirka halvdelen af tiden bruges på træning og øvelser.

Underviser: Kaare Thomsen

KaareRed

Kaare Thomsen arbejder internationalt som retoriker og forhandlingsrådgiver og har undervist i retorik i over 20 år i organisationer og virksomheder. Han er uddannet cand.mag. i sprog, psykologi og retorik.

Målgruppe

Kurset er dels for formelle top- og mellemledere, dels for andre typer medarbejdere som leder processer, fx mødeledere, projektledere, moderatorer, forhandlere, politiske repræsentanter m.fl.

Udbytte

Kurset giver indsigt og træning i hvordan indlednings- og andre mikrotaler opbygges og afleveres. Derved øges jeres gennemslagskraft og troværdighed til gavn for det lederskab I påtager jer.

Indhold

Vi veksler mellem oplæg og træningsøvelser. Dagens emner er:

  • Hvordan hænger lederskab og retorik sammen?
  • Indtag scenen, tag ordet, og træd i karakter
  • Sådan arbejder du med din troværdighed
  • Mikrotaler i præsentationer og forhandlinger
  • Dine værktøjer som mødeleder og ordstyrer
  • Brug dine ord så de kan mærkes - overbevis!
  • Cases og øvelser hele vejen gennem dagen.

Kaare Thomsen underviser i retorik for bl.a. BUPL, Coop, Cotes, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Samsø Kommune, Socialpædagogerne, Topdanmark.

Info

Underviser Kaare Thomsen
Varighed 

1 dag

Pris Se prisoversigt
Sted Hos kunden eller på et konferencested

Ring 70 20 36 37 og hør mere, eller skriv til os.

 

Referencer

Tak for et rigtig godt kursus. Du har fået ros :-) Det var ude af komfort-zonen for mange, men alle er enige om, at de fik værktøjer med derfra. Flere har sagt, at det er noget af den bedste personlige udvikling, de har deltaget i. Pia Hellmund Jensen, HR-konsulent

Super - ganske enkelt! Lars Wulff, salgsdirektør, Topdanmark.

Virkelig godt kursus. Kaare var god til at tilpasse undervisningen til vores behov. Vi fik værktøjer, som virkelig kan bruges i hverdagen. Jeg ville gerne have lært endnu mere om indvendinger. Frank Thure Josephsen, salgschef, Topdanmark.

Alt det, du byder ind med, er på et superhøjt niveau! Vi har fået det meget intensivt. Du har en fantastisk evne til at bruge krop og mimik, krydret med sjove historier. Det gør stoffet levende og interessant. Stig Kjeldsmark, leder, Topdanmark.

Bedste kursus, jeg har oplevet i Topdanmark. Kunne godt bruge længere tid. Underviseren er fantastisk. Skønt med humor, autoritet og uformelle grin. Maya Hiort-Soele, leder, Topdanmark.