Argumentation og personlig gennemslagskraft
Lær at kommunikere overbevisende i forhandlinger og dialoger
På dette kursus i argumentation og personlig gennemslagskraft arbejder vi med din retorik som forhandler, samtalepartner og debattør. Du bliver trænet i at bruge dit sprog overbevisende og påvirke beslutninger.
Teorien og øvelserne udvikler din retoriske værktøjskasse og din samtaleteknik og gennemslagskraft. Du bliver trænet i at forstå og håndtere stærk uenighed, og se de muligheder du har for at påvirke. Det øger din indflydelse i forhandlinger, på møder og i dialoger hvor en løsning skal findes.
Underviser på dette kursus, Kaare Thomsen, er retoriker og specialist i forhandlingsteknik.
Underviser: Kaare Thomsen, specialist i forhandlingsteknik
For dig der vil træne sammen med deltagere fra andre virksomheder og organisationer.
- Varighed: 2 dage (9-16)
- Sted: København
- Pris: 9.900 ex moms
Datoer
- 2.-3. juni 2027 (næste hold)
- 16.-17. nov. 2027
- 9.-10. maj 2028
Din tilmelding kan frit annulleres i 24 timer. Hvis der er plads på holdet, får du en bekræftelse inden for få minutter.
Internt hos jer
For virksomheder, organisationer og forvaltninger der vil træne et team og selv lægger lokaler til.
- Program: Tilpasset jeres udfordringer
- Varighed og holdstørrelse: Efter aftale
- Sprog: Dansk eller engelsk
Holdt internt for bl.a. British Embassy, Cotes, Dagrofa Food Service, Gertsen & Olufsen, Konventum, Makeen, Socialpædagogerne, Straumann.
Eller ring på 70 20 36 37
Indhold på kurset Argumentation og gennemslagskraft
Gottlebens åbne kursus er bygget op over disse temaer, og I kan vælge blandt dem til jeres interne kursus.
Grib det effektivt an
Du skal til et møde, måske en forhandling, eller du skal holde et oplæg eller skrive et debatindlæg. Hvordan griber du opgaven effektivt an, hvordan får du overblik? Vi arbejder med en model der viser din udfordring ud fra 5 vinkler. Dermed har du styr på opgaven helt fra start, og du har en god bedømmelse af dine muligheder for at påvirke en given beslutning.
Argumenter
Få styr på det kreative arbejde med din argumentation. Det er vigtigt at du finder de helt rigtige "steder" at argumentere fra, herunder hvilke emner og følelser du skal bringe i spil. Når først du arbejder med dette, opdager du at det der påvirker dig selv mest, og som dermed føles mest "rigtigt" for dig at sige, måske ikke er det der er mest egnet til at overbevise andre.
Trinvis argumentation
Når vinklerne er fundet, skal dine argumenter formuleres. Også her findes der effektive modeller der kan hjælpe dig. Dit argument skal stå knivskarpt og times rigtigt, men ikke kun det. Du skal formå at formulere det så det føles relevant, måske visuelt. Og så skal du indarbejde vacciner mod de indvendinger der opstår i den anden parts tanker.
Modstand og gendrivelser
Selvom det lyder overbevisende når du prøver foran spejlet, vil du møde modstand. Der vil være gendrivelser, påstande, modargumenter osv. Det må ikke komme bag på dig - du skal være forberedt på det værste. Derfor arbejder vi også med hvordan du gør dig parat, og hvordan du udvikler resurser til at gendrive gendrivelserne.
Gennemslagskraft
Gennemslagskraft kan defineres til din evne til at påvirke tanker, følelser og i sidste ende beslutninger. Det beror delvist på dit nærvær og din udstråling, men også på din evne til at kommunikere effektivt og strategisk. Når vi arbejder med din gennemslagskraft, er det således helheden og resultatet vi ser på. Det handler ikke om én universel opskrift, men om at bruge dig selv sådan som du er.
Troværdighed
I retorikken bruger vi begrebet etos. Et oldgræsk ord der dækker hvordan du virker på dem du taler med. Er du troværdig? Er du den der bør tale? Stoler man på din hæderlighed og dine gode hensigter? Udviser du den rette blanding af lederskab og ydmyghed? Hvad er det overhovedet der gør én troværdig? Et køligt blik på hvad man kan ændre, og hvad man må leve med?
Framing og storytelling
I nogle tilfælde skal din argumentation indlejres i en form for fortælling. Den skaber et univers man som tilhører kan identificere sig med, og hvor man så at sige kan træde ind i en rolle og agere. Når du mestrer denne kunst, kan det have en betydelig effekt for din evne til at overbevise. Beslutninger tages med følelserne, og hvis der er noget der vækker følelser, er det gode historier!
Samtaleteknik
Du kan utrolig meget med dit sprog. Du kan sætte samtaler op og ned i tempo, du kan lægge en stemning, og du kan skabe momentum. Sproget er selvfølgelig et gennemgående tema på hele kurset, men der er også et selvstændigt modul hvor vi ser på de mest effektive værktøjer og figurer, herunder metaforer, lydlige effekter og samtaletekniske greb.
Mikrotaler
En mikrotale er en tale der ikke er en tale, men som er indøvet på forhånd med en kalkuleret effekt. Det er fx når du indleder et møde, eller undervejs i en dialog. Vi træner din evne til at udtænke og fremføre velargumenterede indlæg og svar der reelt overbeviser og motiverer.
Kropssprog
Du skal både se på dit eget kropssprog - og læse andres. Spatial adfærd: Hvordan indtager man rummet, og hvor lidt eller meget prøver man at fylde med stilling og holdning? Dernæst dele af kroppen: hoved, ansigt og mimik. Og ikke mindst arme og hænder, og ben og fødder. Endelig verbal og paraverbal adfærd, dvs. hvad siges, og hvordan siges det.
Forhandling og retorik
Dine nye kompetencer i retorik styrker dig som forhandler. Vi arbejder med vægtningen mellem forhandling og argumenter, og med hvordan de to slags samtale fungerer i forhold til hinanden. Hvis du tager kurset fordi du arbejder med forhandlinger, kommer du styrket hjem med nye måder at arbejde på i forhold til at håndtere stor uenighed.
Referencer og udtalelser
Vi har bl.a. holdt virksomhedskurser for: British Embassy Copenhagen, Cotes, Dagrofa, Gentofte Kommune, Gertsen & Olufsen, Konventum, MAKEEN (Frankrig), NNIT, Sintex, Socialpædagogerne, Staumann (Schweiz).
Udtalelser fra evalueringer
Virkelig godt kursus. Er blevet mere selvsikker i at prøve at bruge argumentationsteknik og har fået nogle gode teorier med. Er spændt på modul 3. Deltager på åbent kursus
Dejligt med mulighed for sparring over kropssprog, tale, udførelse og fremtoning. Deltager på åbent kursus
Tak, Kaare for 2 fantastiske dage om forhandlingens kunst med kloge retoriske greb. Tak for god træning i at "holde kæft" og "overbevise". Leder i Gentofte Kommune
Jeg har allerede stor glæde af spring-over-teknikken. God til at bevare fokus og bringe mig ud af kattepiner, samtidig med at jeg møder fuld forståelse. Deltager fra Region Hovedstaden
Kaare Thomsen er en underviser i verdensklasse med stor viden og ekspertise, og - mere vigtigt - han kan omsætte det i praksis. Praktikons kursus gav mig en hel række relevante og stærke værktøjer til professionel kommunikation i mine forhandlinger.Deltager fra British Embassy Copenhagen
Meget dygtig kommunikator og underviser. Guided Discovery (førende spørgeteknik) var meget lærerigt. Jeg fik personligt en større indsigt i kommunikation over for dominerende modparter, hvilket var super godt. Deltager fra revisionsvirksomhed
Fantastisk tilpasningsevne under hele forløbet. Deltager på kursus i NNIT
Virkelig lærerigt. Deltager på åbent kursus
Dette er et kursus der er meget målrettet til dine egne udfordringer. Deltager på åbent kursus
Underviseren tager hånd om den enkelte så alle får et godt udbytte med hjem. Han er inspirerende og brænder igennem.Deltager fra Rigspolitiet på åbent kursus
Jeg fik rigtig meget med hjem i rygsækken. Underviseren var en god oplevelse. Deltager på åbent kursus fra Bornholms Hospital
Jeg har fået en øjenåbner, så jeg forhåbentlig fremadrettet tager mere udgangspunkt i den person jeg taler med, end mig selv. 10-øren faldt i de sidste timer på kursets 2. dag, og jeg håber at jeg bliver bedre til at lytte og alligevel få bedt om det jeg vil have så begge parter går derfra med en god fornemmelse. Deltager på åbent kursus fra Dansk Retursystem
Interessant og øjenåbnende. Deltager fra NNIT
Underviserens bog
Bogen Kunsten at holde kæft & andre strategier til at overbevise med ord forklarer retorik på en ny måde: i forhold til samtalen. Det har der absolut ikke været tradition for, hverken i antikken eller i moderne tid. Dens forfatter er den rette til at gøre forsøget med sin sammensatte baggrund i retorik, filosofi, klinisk psykologi og forhandlingsteknik, og årtiers erfaring som forhandler og forhandlingsrådgiver. Bogen udkom i 2019 og er for længst blevet en bestseller.
Certificeret forhandler - hele uddannelsen
Kurset Videregående forhandlingsteknik, som er beskrevet her på siden, er for de fleste af deltagerne 3. og sidste modul af uddannelsen Certificeret forhandler.
Undervisning i argumentation?
De fleste af os har det godt med at argumentere fra hjertet, dvs. ud fra vores overbevisning. Vores demokrati og samfund bygger på at man har argumenter for det man tror på og gør. Det er legitimt at vi argumenterer over for hinanden, også i forhandlinger. Et problem er i midlertid at argumenter ikke virker! Hvis nogen er uenig med dig, bliver de desto mere uenige og modsatte, jo bedre dine argumenter er. En forhandlingsekspert sagde engang: Folk ændrer aldrig mening om noget. Aristotels mente for 2500 år siden at argumenter er lidt snyd fordi de bygger på følelser og fordomme. Men. Der er så meget du kan gøre for at påvirke, og argumenter kan skam udmærket bruges. Her på kurset ser vi nuanceret på det, og du bliver praktisk trænet i metoder og strategier der øger din chance for at påvirke en beslutning betragteligt. Det er når du kender begrænsningerne og psykologien i overtalelse, at du kan udnytte en situation og få mest muligt ud af den.

