Videregående forhandlingsteknik

Modul 3 af uddannelsen Certificeret forhandler

På kurset Videregående forhandlingsteknik arbejder vi ud fra at deltagerne har gennemført modul 1 og 2 af uddannelsen Certificeret forhandler eller har erhvervet samme kompetencer. Man har styr på forhandlingens grundlæggende håndværk og kan forberede sig struktureret samt føre dialogen med retorisk tyngde og effekt.

På det videregående forhandlingskursus bygger vi ovenpå med nyt stof, især forhandlingspsykologi, og vi gennemfører øvelser der svarer til det niveau I nu har nået. I forbereder jer og forhandler i par eller grupper, og I skal i forskellige tempi udfylde rollen som både forhandlingsleder og supporter. Forhandlingerne frembyder udfordringer som I skal håndtere, og vi optager dem på video til brug for nærmere analyse af processen. Vi ser på kropssprog, pres og strategier for konfliktløsning. Modulet afsluttes med en test og en certificering.

Kaare Thomsen

Underviser:  Kaare Thomsen, specialist i forhandlingsteknik

Åbent kursus

For dig der vil træne sammen med deltagere fra andre virksomheder og organisationer.

  • Varighed: 2 dage (9-16)
  • Sted: København
  • Pris: 9.900 ex moms

Datoer

  • 8.-9. juni 2027  (næste hold)
  • 30.-31. maj 2028

Tilmeld dig det åbne kursus

Din tilmelding kan frit annulleres i 24 timer. Hvis der er plads på holdet, får du en bekræftelse inden for få minutter.

Internt hos jer

For virksomheder, organisationer og forvaltninger der vil træne et team og selv lægger lokaler til.

  • Program: Tilpasset jeres forhandlinger
  • Varighed og holdstørrelse: Efter aftale
  • Sprog: Dansk eller engelsk

Holdt internt for bl.a. Cotes, Dagrofa Food Service, Konventum, Polytech og Socialpædagogerne.

Få et uforpligtende tilbud

Eller ring på 70 20 36 37

Indhold på kurset Videregående forhandlingsteknik

Konflikthåndtering

Nogle forhandlinger truer med at gå i opløsning eller på anden måde ende dårligt pga. en stemning af konflikt. Vi arbejder med dine reelle muligheder for at løse eller parkere konflikten, herunder i internationale sammenhænge hvor risikoen for misforståelser er større.

Dual Concern-modellen

Denne model er et bud på en "profilering" af både dig selv om modparten. Den tager udgangspunkt i jeres strategier i en konflikt. Den viser også noget om balancen mellem samarbejde og konkurrence i en forhandling, et område som du bør tage stilling til.

Sproget

Vi har allerede arbejdet i dybden med sproget på modul 1 og 2, og derfor har du som udgangspunkt et højt niveau i din forståelse af hvordan sproget kan og skal bruges. Her på modul 3 udvider vi endnu engang og ser bl.a. på sprogets strategiske aspekter: Hvordan du kan træne dig i at påvirke maksimalt gennem den måde du formulerer dig på.

Argumentation

Du har allerede arbejdet med argumentation på de 2 første moduler, og igen kan vi udvide dine virkemidler. Her på modul 3 er argumenterne en del af udfordringen i øvelserne, og du får bl.a. brug for at kunne vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige muligheder for at nå et mål i din forhandling.

Kultur

Hvis du har til opgave at forhandle i en anden kultur end din egen, herunder tale et andet sprog end dit modersmål, er der et sæt af regler for "international" kommunikation du bør kende. Det interessante er at de også gør der til en bedre forhandler inden for den kultur du kommer fra.

Rolle og roller

Hvordan du træder ind i rollen, og hvordan du udfylder den, har i aller højeste grad været en del af modul 1 og 2. Men vi fortsætter ad samme vej: Hvilke etiske og metodiske overvejelser gør du dig om og i rollen, herunder om mandat og magt?

Motivation

Motivation er det der driver os og det der får os til at udvise en given adfærd. Vi ser nærmere på denne del af psykologien og ser hvordan den kan hjælpe os til at blive mere effektive forhandlere. Værktøjet hedder Motivationstrappen. Det har ikke nogen høj status da det er opfundet af jeres underviser, men det er virkelig effektivt!

Kropssprog

Alene at lære at se på den anden part, på holdning, ansigt, hænder og fødder, giver et udbytte. Vi går dybere ind i de forandringer i kropssprog samt paraverbal adfærd du bør genkende og forholde dig til.

Forhandlingsøvelser

Vi laver avancerede og realistiske øvelser, der er kurateret til læring. Hvis alle har det okay med det, optager vi en forhandling på video og analyserer sammen momenter der er værd at kigge nærmere på.

Manipulation

Jeres underviser har arbejdet i mange år med både manipulation og populisme og er også inde i sproglig framing der kan forvirre og lede på vildspor. Igen ser vi praktisk på det, men teorier om manipulation er rigtig gode at kende for topforhandlere.

Certificering

Diverse tests og øvelser indgår sammen i den bedømmelse der ligger til grund for din certificering. Underviseren vil have coachet dig helt fra start, så du er ikke i tvivl om hvad der kræves af dig. Vi gør det ordentligt og går op i det for at sikre at certificeringen har autoritet og troværdighed.

Referencer - udtalelser om Videregående forhandlingsteknik

Jeg har virkelig fået styrket min forhandlingsteknik. Jeg vil få speciel glæde af værktøjer som facework og guided discovery, og af kropssprogsanalyse. Deltager fra Dagrofa

Godt, bredt fagligt niveau til fremtidige forhandlinger. Kropssprog som emne var yderst interessant. Forhandlingsspil med video og opfølgende evaluering er et super godt pædagogisk værktøjer. Deltager fra Lån & Spar

Afprøvning af forhandlingsteknik på film – super oplevelse! Overrasket over hvor langt man kan nå med disse redskaber. (...). Jeg har fået styrket min forberedelse til fremtidige forhandlinger og større selvindsigt. Deltager fra Cotes

Meget lærerigt med cases & video. Binder alle modulerne godt sammen. God og inspirerende undervisning. Deltager fra Cotes

Øvelserne var super gode og gav rigtig meget. Perspektiveringen i undervisningen giver ligeledes rigtig meget til den samlede forståelse, og budskaberne bliver leveret klart og forståeligt. Jeg vil klart anbefale Gottlebens forhandlingstræning. Deltager på uddannelsen Certificeret forhandler

Meget højt fagligt niveau, og rigtig gode eksempler på situationer i hverdagen/arbejdet, hvor redskaberne kan bruges. Deltager fra Ledernes Hovedorganisation

Uddannelsen har givet mig større indblik i forhandlingens kunst, og nye redskaber og teknikker til kommende forhandlinger. Jeg er uden tvivl meget bedre rustet til kommende udfordringer. Værktøjer som parade-riposte, forhandlingshjulet, bytteskemaet og spørgeteknik var specielt interessante for mig. Deltager på åbent kursus.

 
3 moduler

Certificeret forhandler - hele uddannelsen

Kurset Videregående forhandlingsteknik, som er beskrevet her på siden, er for de fleste af deltagerne 3. og sidste modul af uddannelsen Certificeret forhandler.

Læs mere om uddannelsen her ...

Hvad er forhandlingspsykologi?

Psykologi er et akademisk fag, men også et område mange føler de kan undervise i - med rette eller urette. Et område som adfærdsøkonomi (nudging) er forførende enkelt at tale om, og derfor ofte et tema på forhandlingskurser. Det samme gælder profilering (fx DISC). Det behøver ikke være en dårlig ting, men der er faldgruber. Når man tror man ved hvordan et menneske vil reagere på en given stimuli, risikerer man at fejle, og det kan koste dyrt. Jeres underviser, Kaare Thomsen, har en universitetsgrad i psykologi samt en uddannelse i klinisk praksis, og formidler med dyb respekt for faget. Vi arbejder bl.a. med: personlighed, motivation, følelser, socialpsykologi og organisationspsykologi, og vi har fokus på den virkelighed du reelt forhandler i. Med dette in mente er psykologi en uafviselig del af forhandling på højt niveau. Glæd dig til at føje den psykologiske dimension til din metode som forhandler.