Kunsten at holde kæft & andre strategier til at overbevise med ord
Af Kaare Thomsen
Hvordan får du dine samtaler til at ende med et ja? Denne bog giver dig en værktøjskasse til at overbevise andre i vanskelige samtaler og forhandlinger. Bogen er spækket med eksempler der viser hvordan du reelt kan øge din indflydelse.
Fås hos din boghandler, og online også som e-bog og lydbog. Køb bogen hos Saxo ...
Interview med forfatteren. Vært: Michael Sjøberg.
Anmeldelser
5 stjerner på InsideBusiness
"Det, der gør bogen særlig god, er casebeskrivelserne af, hvordan den enkelte teknik kan bruges i hverdagen, som hvert kapitel sluttes af med. Det gør, at man som læser får konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge den valgte teknik i hverdagen, hvilket virker rigtig godt. (...) Man kunne ønske, at denne bog var fast inventar i enhver bogreol, da det kan være et skridt på vejen til færre misforståelser blandt mennesker i hverdagen. Derfor giver jeg bogen 5 af 6 stjerner og en klar anbefaling." (Anmelder: Daniel Omann Gru)
Anmeldelser på nettet
En fantastisk bog, som giver gode konkrete råd. Den er let tilgængelig og kan kun anbefale at dykke ned i den. Catharina T, Saxo.com
Kaare Thomsens bog fortjener klassikerstatus på linie med 'Getting to Yes'. Her er konkrete råd at hente både for den garvede forhandler og for nybegynderen. Læs den før din modpart." ****** Læser på Saxo.com
En gevinst for alle der forhandler, og også bare til brug i dit arbejdsliv 'mellem mennesker'. Her er virkelige guldkorn at hente. Læser på Saxo.com
Gode råd til enhver forhandlingssituation - i erhverslivet såvel som i privatlivet ;-) Læser på Saxo.com
Lektørudtalelse
Lektør: Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek. Citeret fra Frederiksberg Bibliotekers hjemmeside
Kort om bogen: Anvendt retorik, psykologi og strategisk tænkning er ingredienserne i opskriften på at overbevise andre og gøre sine holdninger gældende. En bog om samtaleteknik for sælgere, ledere, medarbejdere og alle andre, der ønsker anderledes samtaler.
Beskrivelse: Forfatteren er cand. mag i sprog, retorik og psykologi, og det er alle tre kompetencer og fagfelter, der sættes i spil her. Hvordan bliver man bedst forberedt og evner at sætte sig i modpartens sted via motivationstrappen. Hvordan framer og reframer man samtalen, kunsten at lytte, strategisk spørgeteknik, argumentmodeller og teknik til at parere angreb er blot nogle af temaerne, der tilsammen udgør en håndbog i at opnå det, man vil via en veltilrettelagt samtale. Undervejs bliver metoderne eksemplificeret via små cases. Opsummering af pointer efter hvert kapitel. www.kunstenatholdekaeft.dk uddyber indholdet.
Vurdering: Forfatteren, der afholder kurser om bl.a. sprog og forhandling, forstår virkelig at sætte sin teoretiske viden ind i en operationel ramme. Bogen er letlæst med en masse cases, der uddyber, og man kan tydeligt se, at der ligger mange års træning og praksis bag bogen. Det gør bogen overordentlig praksisnær og anvendelig i mange samtalesituationer, hvor der er forskellige positioner, roller og interesser på spil.
Andre bøger om samme emne: Der findes en del bøger om anvendt retorik, fx Ordet fanger og om samtalen Dialog til en forandring, men i den aktuelle bog kombineres samtaleteknik og retorik på fornem vis.
Se også bogen Lær at forhandle ...
