Forhandlingens sprog

Et filosofisk vinklet foredrag med Kaare Thomsen 

taenkeren

Sproget er grundlag for at vi kan forhandle. Vi kan med talens brug slå en handel af. Derfor kan vi leve i civiliserede samfund og skaffe os det vi har brug for.

Men forhandling er i mine øjne en af de mest misforståede sproglige praksisser overhovedet. Det ved jeg fordi mit job er at uddanne forhandlere.

Selv på verdens mest prestigiøse universiteter kan de ikke holde op med at gentage denne kliché: ALT er forhandling. Vi forhandler hver eneste dag, hele tiden, vi ved det bare ikke. Hjemme og ude. Med manden, med svigermor, endog med familiens hund. Berømte formidlere med doktor- og professortitler har gentaget remsen så mange gange at nogle tror den er sand. Men den er, helt ærligt, noget vrøvl.

Vi forhandler nemlig ikke hele tiden, og det skal vi heller ikke. Vi forhandler når vi forhandler. Når udsigten til gevinst gør det sliddet værd.

Ordet negotiation kommer af latin: nec otium. Det betyder "ikke fritid". Udmærket definition. Forhandling er arbejde. Ikke famliesnak hjemme i køkkenet.

Forhandling er en afgrænset sproglig kategori der bare ikke har været defineret ordentligt. Men så lad os gøre det nu - sammen! Lad os definere: Hvad er det? Og hvad er det ikke? Hvorfor og hvordan er det så specielt? Og ikke mindst: Hvordan bliver man mesterligt god til det?

Jeg har en baggrund i sprog, psykologi og filosofi. Jeg har arbejdet med praktisk forhandling i over 25 år, og jeg elsker det. Jeg forsker også i hvad vi gør med sproget, både når vi taler dansk og engelsk. Det er den passion jeg gerne vil dele med jer.

Hvis I synes et humanistisk vinklet foredrag om et så kontant emne lyder spændende, så overvej dette. Det plejer at foregå dialogisk og have karakter af samtale. Jeg gør intet forsøg på at være morsom, men der er ofte et godt grin eller to undervejs alligevel. Oplægget varer en time. Eller halvanden hvis der skal være en øvelse også.

Vaerdighed7

PS. Jeg holder i maj 2026 et oplæg i Center for Konfliktløsning, hvor jeg bl.a. udfolder mit syn på de 3 dialoger der holder et fællesskab kørende: deliberation, forhandling og konfliktløsning. Tre forskellige praksisser - med helt principielle forskelle, men også med overlap.

 

Flere foredrag ...

FOREDRAG HOS JER

Afholdes
Som dialogisk foredrag på 1 time. Eller udvidet med en øvelse, i alt 1 time+30 minutter (samme pris)
Pris  Fra 19.000 ekskl. moms
Læs mere her ...
Oplægsholder Kaare Thomsen
Publikum 20-200 personer eller efter aftale

 

Ring 70 20 36 37 eller skriv til os.


Reference

I en Gribskov Kommune ønskede man et foredrag om dialog - med en filosofisk vinkel. Det indgik i en temadag for ledere på jobcentre. Seancen sluttede med en 30 minutters øvelse.