Forhandleruddannelsen
Uddannelse for tillidsvalgte og konsulenter i fagforeninger
NB. Vi overvejer pt hvordan denne uddannelse kan udbydes og søger en mulig samarbejdspartner. Vi har indholdet, men ville gerne overlade logistikken til en organisation der har kræfterne. Kontakt os for at høre mere. Vi overvejer dog også at udbyde den selv hvis det viser sig at være bæredygtigt.
Er du tillidsvalgt eller ansat i et forbund, og har du brug for at udvikle kompetencer som forhandler? Så er denne uddannelse et godt bud. Den er målrettet arbejdet i det fagpolitiske område og styrker din strategiske evne og din kommunikation.
Udbytte
Du bliver undervist på topniveau og får certificering. Undervisningen udvikler det metodiske overskud der kendetegner de bedste forhandlere, og som gør at man kan finde konstruktive udveje selv i fastlåste situationer. Du får retoriske og dialogiske færdigheder fra øverste hylde, og kan med dem udvikle din egen stil som forhandler. Udbyttet vil være at se på både dine bundlinjer og på dine relationer med modparter.
Du kan opløse og vende situationer der er uklare, eller hvor der lægges pres. Du kan håndtere uenigheder der tilsyneladende er frosset fast, eller hvor den anden part opleves som urimelig eller manipulerende. Selv dér hvor alt virker umuligt, rodet eller tåget, får du skabt en samtale hvor man kan få øje på værdi. Du har kontrol over samtalen og dens udfald, og du har styr på din rolle og den proces du er en del af.
Målgruppe
Du er ansat i en fagforening, eller du er i en rolle som tillidsrepræsentant, AMR eller et lignende hverv. Du har muligvis allerede stor erfaring, men ikke nødvendigvis. Du forhandler med arbejdsgivere, og sandsynligvis også i andre sammenhænge. Og de resultater du kommer tilbage med, kan være vigtige for en kollega, arbejdspladsen eller din faglige organisation. Du sidder evt. i udvalg eller bestyrelser og skal nogle gange også kunne argumentere og skaffe opbakning.
3 moduler - 6 dage i alt
Uddannelsen foregår over 3 moduler på hver 2 dage. På alle 3 moduler starter vi kl. 10 første dag så du kan nå frem, og slutter kl. 15.30 på dag 2 så du kan komme hjem. Se mere længere nede. På sidste modul bliver du certificeret og vil dermed kunne dokumentere dit høje niveau som forhandler.
Undervisere
Kaare Thomsen
Jeres underviser og ankerperson på hele forløbet. Retoriker, forhandlingsrådgiver og specialist i den demokratiske samtale. Stor erfaring som underviser i Fagbevægelsen. Læs mere her ...
Anders Bondo Christensen

Tidligere formand for Danmarks Lærerforening. Han holder oplæg for jer om overenskomstforhandlinger og diskuterer sine erfaringer, bl.a. om teamwork og delegationer. Mød Anders i podcasten Negotiators - klik her ...
Michael Sjøberg

Underviser i at læse kropssprog og tolke signaler i adfærden. Gidselforhandler uddannet i forsvaret og i Scotland Yard. Forhandler med internationale kriminelle om ransomware. Mød Michael i podcasten Negotiators - klik her ...
Program
Uddannelsen er i 3 moduler på hver 2 dage. Vi forestiller os: Dag 1 kl. 10-17; dag 2 kl. 9-15.30.
Forhandleruddannelsen modul 1
Forhandlingens universelle metode; Proces, flow og faldgruber; Forberedelse med Strategiskema; Interesser og variable; Dialogens værktøjer; Løsningsdialog.
Forhandleruddannelsen modul 2
Forhandlingens retorik; Argumentation; Sprogets muligheder; Samtaleteknik; Modstand og manipulation; Proces og roller; Kropssprog og troværdighed.
Forhandleruddannelsen modul 3
Overenskomstforhandlinger og lønforhandling; Kritiske forhandlinger og konfliktløsning; Psykologi i forhandlinger. Certificering.
Uddannelsens bøger
Kaare Thomsens 3 bøger om forhandlingsteknik udleveres på kurset. Nummer 3 udleveres som "hemmeligt" særtryk da den ikke udkommet endnu.
Referencer
BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk El-Forbund, Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Dansk Metal, Dansk Musikerforbund, FOA, Fuglefjord Håndværkerforening (Færøerne), Føroya Arbeiðarafelag, Føroya Pedagogfelag, HK, Konventum, Københavns Lærerforening, Musiker & Musikunderviser, Praktiserende Speciallæger, Socialpædagogerne.
Udtalelser fra Konventum
Vi holdt uddannelsen i Fagbevægelsens regi på Konventum i en årrække. Her er nogle af de udtalelser vi fik på deltagernes evalueringer.
Gode oplægsholdere; Meget inspiration til forhandling; Klart det bedste kursus jeg har deltaget i; En klar forbedring af mine kvalifikationer.
Virkelig relevant og fagligt kursus. Vi kom omkring mange ting, som man selv kan fordybe sig i hjemme. Virkelig godt med forskellige cases vi kunne forhandle ud fra. Rigtig godt indblik i processer og roller både før og under forhandlingen. Jeg er blevet klogere på hvor mine styrker ligger og hvor jeg har udfordringer, jeg skal arbejde med.
Det har været utrolig lærerigt. Jeg føler at jeg er blevet bedre til at forhandle samt forstå andres synspunkt i en forhandling. At det er i flere moduler, er super godt, så man kommer hjem og får tænkt og afprøvet de kompetencer man har lært. Jeg synes at alle der har med forhandlinger at gøre skal have dette kursus.
Efter at have gennemført Forhandleruddannelsen med Kaare Thomsen: Dette er en uddannelse som har været utrolig givtig for mig som faglig forhandler i fagbevægelsen. Måden uddannelsen er bygget op på, har for mit vedkommende været utrolig balanceret ift både arbejde og familie. Derfor ville jeg opfordre til at flere af mine kolleger får muligheden for at gennemføre dette fulde forløb med Kaare og hele hans stab. Kaare og hans stab/team er en gave for både vores medlemmer og for de fremtidige forhandlinger.
Forhandleruddannelse: Jeg valgte at deltage da det er det eneste kursus der tilbydes på så højt niveau. Det/de opgaver som jeg bestrider som TR kræver forhandlinger på højt niveau. Det foregår på direktionsniveau og i overenskomstforhandlinger i KL. Dette kursus/uddannelse har klart gjort mig mere rustet til at løse de opgaver der forventes af mig. Det er klart en uddannelse som jeg vil anbefale. Tak for undervisning på virkelig højt plan med velforberedte undervisere.
Jeg har helt klart fået mere styr på begreberne forhandling og argumentation. Og på hvordan retorik kan bruges.
Jeg har bare labbet din undervisning i mig! Super spændende.
Øvelserne og feedbacken er den bedste indlæringsform for mig 😊

Godkendt af Advokatsamfundet


