Forhandling med Kaare og Kasper. Podcast for iværksættere (2)

Nu er Kasper og jeg kommet godt i gang, og vi bliver mere konkrete. Her taler vi om hvordan du holder op med at være strategisk blind ved forhandlingsbordet. Vi ved godt at du kan dine fakta, det er en selvfølge. Men hvad med forberedelsen af din strategi?

Listen to "Forhandling med Kaare og Kasper. Episode 2. Strategiskemaet - en genial metode til forberedelse" on Spreaker.

Du skal møde en investor. I skal indgå en aftale, og du skal til at forberede dig på forhandlingen. Ikke salget, for lige nu går vi ud fra at valget sådan set er truffet på begge sider: Investoren vil gerne investere, og du vil gerne investeres i. Men helt præcist: Hvad skal aftalen lyde på? Hvilke beløb, hvor stor andel, hvilken form for indflydelse, hvilke forpligtelser, tidsfaktorer osv. Alt det skal afklares i en forhandling.

Problemet er: Mange er vældig gode til at forberede sig - i den ene halvdel, nemlig fakta. Jeg kalder det også materien. Dvs. man kender sine tal, sit marked og sin business. Den anden halvdel - forhandlingens STRATEGI - undlader de fleste at forberede. Mange tænker slet ikke på det som noget de skal gøre. Derfor går de ind i forhandlingen og er nærmest strategisk blinde.

Men lyt til denne episode hvor vi taler om det geniale værktøj Strategiskemaet. Når du har lært at bruge det, bliver du en helt anden - langt mere effektiv! - forhandler. Dette er episode 2 af podcasten FORHANDLING MED KAARE OG KASPER, hvor serieiværksætter Kasper Holst Hansen og jeg taler om hvordan du gør i praksis. Helt konkret. Kasper stod bag MatematikFessor og er i dag direktør i Flying Bizkit. Hør evt. først episode 1 af vores podcast.

ForhKaareKasper 

Læs om Gottlebens åbne kursus i forhandlingsteknik ...

Lyt til mere podcast her ...