Videregående forhandling

Modul 3 af uddannelsen Certificeret forhandler

Videregående forhandling er et kursus for dig der har indsigt i forhandling og gerne vil styrke din teknik og håndtering af situationer med særlige udfordringer. Vi arbejder med forhandlingspsykologi og gennemfører simulerede forhandlinger. Din underviser er Kaare Thomsen, specialist i forhandlingsteknik.

KaarePortrSortHvid2

 

 

Åbent kursus

Tilmeld dig vores åbne kursus Videregående forhandling (2 dage)

Næste gang: 9.-10. juni 2026

Holdes også på disse datoer: 
8.-9. jun 2027

Pris pr. deltager: 9.500 kr. ekskl. moms

Sted: København

Tilmelding >>>

 

 

Certificering

Når du har gennemført modulet tilfredsstillende, får du bevis for certificering. Hvis du ikke først har gennemført modul 1 og 2, modtager du et kursusbevis der dokumenterer det indhold og omfang du har været igennem.

 

 

Målgruppe

De fleste deltagere har først været på uddannelsens modul 1 og 2. Det er dog ikke et krav hvis du har indsigt i forhandling på et tilsvarende niveau.

Deltagerne arbejder i forskellige områder: salg, indkøb, politik, administration, fagforeninger, ledelse, HR, finans, advokatvirksomheder osv.

Her på siden beskrives vores åbne kursus. Vi holder det også som internt, skræddersyet forløb. Ring til os hvis du vil høre mere om hvordan det kunne gøres hos jer.

 

 

Udbytte

Du får en overbygning til den forhandlingsteknik og forhandlingsretorik du allerede bruger. Du får nye resurser til at styre fastlåste situationer ind på en mere konstruktiv bane hvor en aftale kan vise sig mulig. Du lærer dig selv at kende som forhandler og bliver fortrolig med dine stærke og svage sider.

 

 

Indhold

Videregående forhandling er et forløb med fokus på psykologi og konfliktløsning, og med inddragelse af strategisk tænkning og sprog fra modul 1 og argumentation og samtaleteknik fra modul 2:

Konflikt og forhandling. Når en konflikt rammer, er forhandling i princippet umulig. Men hvor er overgangen, og hvordan får du en konflikt videre så indholdet kan forhandles på en måde begge parter kan acceptere?

Dual concern-modellen. På Harvard Law School bruges denne model til at identificere strategier og adfærdstyper i konflikter. Modellen er brugbar fordi den nuancerer synet på hvordan en vanskelig situation løses optimalt.

Motivation. Din bedømmelse af den adfærd der udspiller sig, er afgørende for din evne til at få situationen under kontrol. Vi arbejder med et værktøj der er på én gang enkelt og nuanceret, og som hjælper dig med en fornuftig assessment ikke alene af den anden part, men også dig selv.

Personlighed. Psykologer arbejder med tests og profilering i organisationer, fx DISC, MBTI, Big Five eller NEO-PI-R, og du har muligvis selv erfaring med dette. Men har disse teorier og metoder betydning for dig i rollen som forhandler, og i givet fald, hvordan?

Kropssprog. Nogle tror at kroppen kan "læses" som en løgndetektor. Man skulle således kunne lære sig at spotte tegn på at den anden part skjuler noget eller direkte lyver. Dette er der ikke evidens for, men vi kan alligevel lære noget: kunsten at se ordentligt på kropssproget. For selvom det måske ikke afslører løgn, fortæller det trods alt en masse om hvad der faktisk foregår.

Stresshåndtering. De forhandlinger vi arbejder med her på modulet, er stressende. Den anden part er vred, og man bliver selv vred fordi de er vrede, eller fordi de har en adfærd man ikke synes om. Kort sat: stress. Kroppen reagerer, og hjernen gør dig klar til kamp eller flugt. Det forholder vi os til.

Manipulation. Du bliver udsat for det, og du kommer selv til at gøre det. Vi har allerede talt om det på de foregående moduler, og her arbejder vi med din evne til at imødegå og håndtere manipulationer i praksis, både strategier og sproglige greb.

Kontekst. Adfærdsøkonomi er populært fordi det er en forståelig del af psykologien. Måske bliver visse "sandheder" også skamredet. Men vi kommer ikke uden om at situation, omgivelser og alt andet i konteksten påvirker de beslutninger man ender med at tage, og det er du nødt til at være fortrolig med.

Video. Du kan blive optaget på video hvis du selv ønsker det, og få feedback samtidig med at du ser dig selv. Nogle er ikke glade for at blive optaget, og derfor er det ikke obligatorisk. Optagelserne bliver slettet inden vi skilles. Vi bruger dem til - i givet fald - at blive klogere på kropssprog.

Certificering. Inden vi siger farvel, får du dit certificeringsbevis, og vi fejrer det med et glas bobler 🥂

 

 

Udtalelser

Jeg har virkelig fået styrket min forhandlingsteknik. Jeg vil få speciel glæde af værktøjer som facework og guided discovery, og af kropssprogsanalyse. Deltager fra Dagrofa

Godt, bredt fagligt niveau til fremtidige forhandlinger. Kropssprog som emne var yderst interessant. Forhandlingsspil med video og opfølgende evaluering er et super godt pædagogisk værktøjer. Deltager fra Lån & Spar

Afprøvning af forhandlingsteknik på film – super oplevelse! Overrasket over hvor langt man kan nå med disse redskaber. (...). Jeg har fået styrket min forberedelse til fremtidige forhandlinger og større selvindsigt. Deltager fra Cotes

Meget lærerigt med cases & video. Binder alle modulerne godt sammen. God og inspirerende undervisning. Deltager fra Cotes

Øvelserne var super gode og gav rigtig meget. Perspektiveringen i undervisningen giver ligeledes rigtig meget til den samlede forståelse, og budskaberne bliver leveret klart og forståeligt. Jeg vil klart anbefale Gottlebens forhandlingstræning. Magnus Gary, programme manager, Blue Innoship

Meget højt fagligt niveau, og rigtig gode eksempler på situationer i hverdagen/arbejdet, hvor redskaberne kan bruges. Deltager fra Ledernes Hovedorganisation

Uddannelsen har givet mig større indblik i forhandlingens kunst, og nye redskaber og teknikker til kommende forhandlinger. Jeg er uden tvivl meget bedre rustet til kommende udfordringer. Værktøjer som parade-riposte, forhandlingshjulet, bytteskemaet og spørgeteknik var specielt interessante for mig.

 

 

Forhandlingsuddannelse i 3 moduler

Kurset Videregående forhandling, som er beskrevet her på siden, er modul 3 i uddannelsen Certificeret forhandler. Alle 3 moduler kan tages enkeltvis.

Godkendt af Advokatsamfundet