Konflikttrappen viser dig hvordan din adfærd kan gøre skade

En konflikttrappe hjælper dig når du skal forstå en konflikt - og ikke mindst når du skal vælge hvad du vil gøre eller råde andre til at gøre. Der findes flere konflikttrapper, og de har hver især deres fordele og ulempler. I denne artikel vil jeg vise dig den variant der er mest anerkendt internationalt. Den er opfundet af den østriske konfliktforsker Friedrich Glasl.

Af Kaare Thomsen, specialist i samtaleteknik

Enhver kon­flikt er unik, og dermed er den også umulig at beskrive udtømmende ved hjælp af en model. Alligevel peger konfliktforskeren Friedrich Glasl på at man typisk kan udpege 9 typiske faser i enhver eskalerende konflikt. Faserne er trappens 9 trin. De er grupperet i 3 niveauer med 3 trin i hver. De 3 niveauer kalder han win-win (diskussion), win-lose (konflikt) og lose-lose (krig).

Konflikttrappe

Konflikten starter oppe på trin 1 med en form for spænding mellem parterne. Jo længere man billedlig talt 'går ned' ad trappen, desto mere vanskelig bliver konflikten at løse. På nederste trin er krigen total fordi parterne er totalt destruktive i deres adfærd. Glasl kalder trinnet "Sammen ned i afgrunden".

På trap­pens 3 øverste trin, altså i niveauet win-win, bør det være muligt at finde en fornuftig løsning som giver begge parter et positivt udbytte. På de 3 midterste trin, altså i niveauet win-lose, er konflikten spidset så meget til at kun den ene part kan vinde. På de 3 nederste trin, altså i området lose-lose, er konflikten blevet så alvorlig at begge parter lider tab. De er kommet så langt ud at de er parate til at skade sig selv i deres iver for at straffe mod­parten.

En af modellens mange fordele (og forenklinger) er synet på hvordan konflikter løses på de tre niveaer. På første niveau, win-win, bør parterne selv kunne finde løsningen. På andet niveau, win-lose, bør de søge hjælp, fx hos en kollega, en chef eller en professionel konfliktmægler. På tredje niveau, lose-lose, er der krig, og parterne har mistet evnen til at arbejde konstruktivt med proble­met. Det kan i princippet kun klares med en resolut indgriben fra fx en leder, en domstol eller en udsmi­der.

I min oversættelse kan trappen beskrives sådan:

Niveau 1: win-win (diskussion)

På første niveau handler det om problemet mere end om person eller personer. Der bør kunne findes en konstruktiv løsning.

Trin 1: Uenighed og spændinger. Konflikten starter typisk med en ue­nig­hed, fx om værdier, afgørelser eller materielle forhold.

Trin 2: Polarisering af diskussionen. Her bliv­er begge parter mere taktiske, og man argumenterer for at vinde.

Trin 3: Handling frem for ord: Den ene part skærer igennem med handling frem for ord. Det vækker vrede hos modparten.

Niveau 2: win-lose (konflikt)

På niveau 2 bliver striden mere og mere personlig og forbitret. Man kan kun vinde diskussionen på bekostning af modparten.

Trin 4: Fjendebilleder og alliancer. Modparten ses som en fjen­de­, og man søger allierede blandt udenforstående, som man undertiden lægger pres på for at de skal vælge side.

Trin 5: Ansigtstab. Parterne provokerer hinanden og prøver at ydmyge hinanden. Min risikerer at miste besindelsen og tabe ansigt eller blive gjort til syndebuk.

Trin 6. Trusselsstrategier. Man forsøger at få modparten til at give op ved at fremsætte trusler. Det kan fx være skriftlige advarsler, trussel om skilsmisse eller manifestationer af styrke.

Niveau 3: lose-lose (krig)

På niveau 3 skader man hinanden bevidst, uanset om det medfører at man også skader sig selv. Begge taber.

Trin 7: Selektiv ødelæggelse. For at demonstrere hvad de er i stand til, indsætter parterne punktvise straffeaktioner.

Trin 8: Kontakt opgives. Al kommunikation opgives, og parterne kan ikke mødes på noget plan. Relationen er ødelagt.

Trin 9: Sammen i afgrunden. Parterne er ligeglade med om de skader sig selv eller andre, blot de også straffer modparten.

Kommentarer til trappen

Som de fleste modeller er konflittrappen en grov forenkling. Man kan fejlagtigt få det indtryk at enhver konflikt bevæger sig regelmæssigt frem trin for trin. Men sådan skal modellen ikke forstås. Nogle involverede springer på et øjeblik langt ned ad trappen. Hvis du fx arbejder i et callcenter som modtager klager, kan du opleve at den der fremfører klagen, hopper direkte ned på trin 6, trusselsstrategier. Det er helt almindeligt. I det hele taget er tidsaspektet ikke taget med i modellen.

Men trappen fungerer godt som psykologisk forståelsesramme for konflikters typiske udvikling. Blandt andet giver modellen et overblik over hvor fremskreden konflikten er, og det kan være en hjælp. En anden fordel er at trappen giver et køligt overblik og omformulerer problemet til en opgave der skal løses, frem for en pêle-mêle af følelser.

Fiktiv case: En familie går i opløsning

Denne sørgelige historie er fri fantasi og har alene til opgave at vise dig et eksempel på hvad de enkelte faser i en konflikt kan være. Casens personer er ægteparret John og Lise. De har en lille datter. En dag indrømmer Lise at hun har haft en affære. Den er afsluttet, og hun giver udtryk for at hun ønsker at fortsætte ægteskabet. Hun sværger at det ikke vil gentage sig.

Trin 1 – uenighed og spændinger: Lise har været til firmafest. Dagen efter har ægtefællerne en diskussion om deres adfærd mod hinanden. John siger at han er utryg ved hende fordi hun har været utro, og bange for at hun lyver for ham. Lise synes at John har udviklet en kontrollerende adfærd. John beder hende aflyse en planlagt ferie med en veninde hvor datteren skal med. Han siger også at han er ked af at hun var alkoholpåvirket da hun kom hjem fra firmafesten. Hun siger at det er at gå for vidt at hun ikke kan gå til en fest, og at hun nu ikke engang kan tage på ferie med sin veninde fordi han er jaloux.

Trin 2 – polarisering af diskussionen: John forsøger at bevise at Lise har planer om at være ham utro på den kommende ferie. Han anklager hende for at skjule et alkoholproblem. Lise forsøger at overbevise John om at han bør søge hjælp til at tøjle sin sygelige jalousi. Der er mange skænderier, men det ender som regel med at de lytter til hinanden og hidser sig ned. Det er udmattende for dem begge.

Trin 3 – handling frem for ord: Lise tager af sted trods Johns protester. Hun magter ikke at høre mere på ham, og hun er træt af hans kontrollerende adfærd. Hun vil vise vise ham og sig selv at hun bestemmer selv i sit eget liv. Hun har som planlagt datteren med på turen. Det kommer bag på ham at de tager af sted.

Nu er John alene hjemme og har god tid til at ruge over sagen i ensomhed. Han er fyldt med vrede over at hun er rejst, og over at hun tog datteren med. Hans jalousi vokser, og han bekymrer sig konstant. Han tænker på om hun drikker for meget i selskab med barnet. Lise har en dårlig ferie og grubler meget, men får trøst af sin veninde. Da hun er hjemme igen efter ferien, er der kold luft mellem ægtefællerne. De forsøger at holde datteren udenfor.

Trin 4 – fjendebilleder og alliancer: John mener at Lise er ude på at gøre ham ondt. Han begynder at hade hende, og han fortæller om hendes egoisme til flere af parrets fælles venner. Han fortæller åbent at hun drikker. Lise er træt af hans aggressioner og tilbringer meget tid med sin veninde.

Trin 5 - ansigtstab : Så snart datteren er ude af syne, er tonen mellem ægtefællerne nu uforsonlig og hadsk. De viser åbenlys foragt for hinanden. Lise håner John for ikke at være en rigtig mand, og på et tidspunkt taber han besindelsen og slår ud efter hende. Derefter han hun noget på ham for alvor, og hun giver ham skylden for alle deres problemer. John skammer sig, men skal lægge bånd på sig selv for ikke at lange ud efter hende igen. Han giver dog igen ved at tale om hendes forhold til alkohol og viser hende nogle tomme flasker han har fundet i gæsteværelset.

Trin 6 - trusselsstrategier: Lise siger til John at hun overvejer at kræve skilsmisse. Hun vil tage datteren med sig, og hun giver udtryk for at hun ikke ønsker at han fortsat skal være i barnets liv. Hun overvejer at flytte til en anden by. John siger at hvis hun begynder på det, vil han kræve forældremyndigheden. Han mener at kunne bevise hendes alkoholmisbrug.

Trin 7 – selektiv ødelæggelse: John er ved et tilfælde løbet på en kollega til Lise. Han betror hende at der er problemer på hjemmefronten og fortæller også kollegaen at Lise er alkoholiker. Det fører til at Lise nogle dage senere har en meget ubehagelig samtale med sin chef. Her afviser hun enhver beskyldning om at hun skulle have et skjult problem med drikkeri. Som hævn begynder hun at fortælle naboer og venner at John slår hende, og at han bruger alkoholbeskyldningen for at dække over det. Hun kalder ham psykopat.

Trin 8 – kontakt opgives: En dag John kommer hjem, er Lise og datteren er væk. Han ved ikke hvor de er, og forsøger at melde Lise til politiet. Han fortæller politiet at hun er alkoholiker og måske vil skade barnet.

Trin 9 – sammen i afgrunden: John finder ud af hvor hustuen og datteren opholder sig, og han møder op. Hun råber ad ham at han er psykopat mens datteren hører på. Han råber ad hende at hun er en luder og dranker, og at hun har ødelagt deres ægteskab. Han prøver at få datteren med sig, men må opgive. Han beslutter at gå rettens vej for at ødeægge hende.

Kommentar til casen

Casen viser at konflikten udvikler sig fordi ingen af parterne vil give sig. Begge parter motivfortolker og tillægger hinanden hensigter der kan bygge på fordomme, angst, vrede og sommetider blot ren fantasi. John mener at Lise har til hensigt at bedrage ham. Lise mener at John har til hensigt at kontrollere hende. Dette medfører en stigende tendens til at de hver især giver hinanden "diagnoser", hvilket også hyppigt ses i konflikter: Han overbeviser sig selv om at hun er alkoholiker, og hun overbeviser sig selv om at han er voldelig. Disse diagnoser bliver båret videre i den mere og mere destruktive (og til sidst selvdestruktive) adfærd de begge har: De forsøger at overbevise andre om at deres hjemmestrikkede diagnoser er sande. Dette er et typisk element i mange eskalerede konflikter.

Endnu en typisk adfærd (som ikke tydeligt fremgår af casen) er den negative metakommunikation: at angribe måden den anden part udtrykker sig på.

En vigtig grænse i konflikten er trin 3 - dér hvor en af parterne handler for at komme videre. Dette markerer typisk en overgang fra diskussion til konflikt, og det er hér den ene part eller begge for alvor begynder at tage modpartens adfærd personligt.

Men hvordan kan du bruge modellen til dine egne konflikter? Her er nogle bud:

Trin 1-3: Slap af. Lyt til den anden, og hold igen med alle dine argumenter. Slug nogle kameler. Tænk fremad i stedet for at "bevise" at du har ret. Tænk: Hvad gør vi ved det? Undlad at handle overilet. Hold igen med mails og den slags. Find ud af hvad der er fælles grund. Tving dig selv til ikke at tage det personligt.

Trin 4-6: Hold op med at fortolke den anden parts motiver. Giv dig selv forbud mod at søge alliancer hos 3.-parter. Moderér dit sprog, eller ti stille. Søg gerne hjælp hos en fælles rådgiver. Indse at du selv har en andel i at konflikten har udviklet sig hertil.

Trin 7-9: Træk dig fra situationen, eller søg hjælp til at få problemerne løst. Forbyd dig selv at angribe. Arbejd bevidst på at håndtere dit eget negative mindset. Giv ikke andre skylden for hvordan du har det.

I forhandlinger skal du surfe oven på uenighedens bølger

Vær opmærksom på at en situation der eskalerer til konflikt, forlader det område hvor man kan forhandle. Helt principielt bør det være muligt at få en forhandling i gang på konflikttrappens trin 1, 2 og endda 3. Det kræver særlig opmærksomhed fra din side, for netop det at man af al magt prøver at få ret, er kontraproduktivt i de fleste forhandlinger. Netop af den grund har Gottlebens formidling af forhandlingsteknik et særligt fokus på at undgå diskussioner. Vi træner direkte vores kursister i at surfe oven på bølgerne af uenighed. Og skal vi blive inden for denne metafor, vil man endog kitesurfe, dvs. flyve henover brændingen for at lande sikkert på benene og beholde balancen. I praksis gør du det ved at holde op med at svare på de påstande modparten forsøger at hævde eller bevise. Du indser at det ikke har betydning hvem der "har ret". Det der betyder noget, er alene hvad man kan blive enige om! Aristoteles og andre antikke mestre i retorik har tordnet dette igen og igen. I faget retorik taler vi om stasisformer. På moderne dansk kan vi kalde det: Få kontrol over hvad der tales om! Emnet skal være: Hvad gør vi ved det? (Og ikke: Hvad er sandt? Hvem har ret? Hvem sagde hvad? osv.).

Case: En militær konflikt mellem Tyrkiet og Rusland

Hvis du vil læse en dybere analyse af en konflikt på højt plan, foreslår jeg artiklen Modelling Escalation of the Russia-Turkey Conflict af Vidya Sagar Reddy, forsker ved Observer Research Foundation i New Delhi. Udgangspunktet er den syriske krise, som tog en farlig drejning da Tyrkiet på et tidspunkt nedskød et russisk jagerfly. Før hændelsen havde tonen mellem de to nationer været venskabelig. Efter nedskydningen forsøgte Rusland med fornyet styrke for at begrænse Tyrkiets indflydelse i regionen, og en konflikt mellem de to nationer begyndte at eskalere. Vidya Sagar Reddy bruger Friedrich Glasls konflikttrappe som værktøj til at forklare og skabe overblik over konfliktens udvikling. Læs artiklen ...

Hvem er Friedrich Glasl?

 Glasl

Friedrich Glasl er økonom og konfliktforsker. Han studerede politologi og internationale relationer på universitetet i Wien, suppleret med kurser i filosofi og psykologi. Han arbejdede i en årrække for organisationen Service Civil International og var med i projekter der havde til formål at få personer udleveret til Vesteuropa under den kolde krig. Hans bøger og forskning og ikke mindst hans Konflikteskalationsmodell (konflikttrappen) har gjort ham til en af verdens mest kendte og citerede eksperter i konflikthåndtering.

-0-

Kursus i konflikthåndtering - læs mere ...

Læs flere blogindlæg ...

Denne artikel er publiceret den 18. juni 2020 og redigeret flere gange siden. Den er et redigeret uddrag af Kaare Thomsens kommende bog om konflikthåndtering (udkommer i 2021).